1966
Tysklandstur med mange oplevelser

Det blev en Tyskland-tur med mange oplevelser, der blev gennemført af Jyderup Realskoles realklasser, fortæller forstander Rich. Randskov, der sammen med hr. og fru Aksel Duus, Kollegiet og hr. og fru Niels Nielsen, Rejsebureauet "Skarridsø" har været ledere af turen.
I bus kørte de 24 deltagere gennem skønne egne til St. Goar, der ligger ved Rhinen, lige overfor Lorelei. På det dejlige vandrerhjem, som ligger under den store Rheinfelsruin, blev foretaget mange udflugter. Besøgene gjaldt bl.a. Koblenz, ved Mosels udmunding i Rhinen, med svævebane til Ehriein Breitstein, sejltur til Boppard og med en lang svævebane til Vierseenblick ("Fire søers blik"). Svævebaneturen tog en halv time i hver retning. Mest storslået var turen op over Hunsryck Hocestrasse. Der var også udflugt til Lorelei og Svejtszerdalen, og et par steder besøgte man vinbønder, og fik lov at smage på de uforfalskede varer.
Alene opholdet på vandrerhjem var turen værd. Der er plads til 200 gæster, og der boede selskaber fra England, Frankrig Amerika, Danmark og Tyskland. Det blev på alle måder en god og interessant tur, rig på oplevelser, og med masser af stof til en fristil - eller dagbogen1


Kilder:
Kilde 1: Kalundborg Folkeblad 9. juli 1966, side 4; Tysklandstur med mange oplevelser

©Jyderup Realskole